Trådløs surround: hvad der er trådløst, og hvad der ikke er

Trådløs surround betyder, at lydsignalet sendes uden kabel til nogle af højttalerne, typisk de bagre højttalere og subwooferen. Det betyder ikke, at højttalerne kan undvære strøm: Hver enhed skal stadig have strøm fra en stikkontakt eller et batteri. Forbindelsen mellem tv og soundbar eller receiver er desuden ofte stadig et kabel, fx HDMI eller optisk, som beskrevet under tilslutning.

Hvad er et trådløst surround sound-system?

Et trådløst surround sound-system, også kaldet en trådløs hjemmebiograf, er en opstilling, hvor mindst nogle af højttalerne får lyden sendt som radiosignal i stedet for gennem et højttalerkabel. En udbredt opbygning er en soundbar, der fungerer som venstre, midterste og højre højttaler, mens subwoofer og to bagre højttalere er forbundet trådløst til soundbaren. Samlet giver det en 5.1-opstilling.

Trådløse højttalere bruges også i andre sammenhænge. Stationære modeller er beregnet til hjemmelyd og til surround sammen med tv og video, og nogle modeller kan suppleres med en ekstra højttaler til stereo.

Hvordan hjemmesurround opstod, fra Dolby Surround til nutidens formater, er beskrevet under surroundlydens historie.

Hvad er trådløst, og hvad er det ikke?

Del	Trådløs?	Bemærkning
Lydsignalet til bagre højttalere	Ofte ja	Sendes som radiosignal fra soundbar eller receiver
Lydsignalet til subwoofer	Ofte ja	Samme princip; subwooferen kan stå friere end de øvrige højttalere
Strøm til hver højttaler	Nej	Stikkontakt eller batteri
Signalet fra tv til soundbar eller receiver	Typisk nej	HDMI ARC, eARC eller optisk kabel
Højttalerkabler i et traditionelt sæt	Erstattes	Hver trådløs højttaler har typisk sin egen forstærker og strømforsyning

Skal der etableres en ny stikkontakt eller føres strøm i væg eller loft, er det en opgave for en autoriseret elinstallatør.

Sådan sendes lydsignalet

Trådløse højttalere modtager lyden som radiobølger i stedet for gennem et lydkabel. Wikipedia nævner to hovedveje: en variant af Wi-Fi (IEEE 802.11) og Bluetooth. En sender sluttes til kildens lydudgang, og en modtager, som oftest er selve højttaleren, afspiller lyden. I et surroundsæt sidder senderen typisk i soundbaren eller receiveren.

Radiosignalet kan ligge på forskellige frekvensbånd:

• Nogle systemer bruger frekvenser omkring 900 MHz.
• Nogle bruger 2,4 GHz.
• Enkelte systemer bruger 5 GHz.

Bluetooth har en rækkevidde på cirka 10 m og kræver ikke fri sigtelinje til afspilleren. Radiosignaler kan passere vægge og gulve, men rækkevidden i en bolig afhænger af afstand, materialer og andre trådløse enheder.

Forsinkelse og synkronisering

Trådløs overførsel tager tid, fordi lyden skal sendes, modtages og afspilles. For surround er der to krav til timingen:

1. Lyd og billede skal passe sammen. Wikipedia nævner, at lyd, der kommer før billedet, i kontrollerede forsøg kan opdages fra ca. 45 ms, mens lyd, der halter bagefter, kan opdages fra ca. 125 ms. Tv’er, soundbars og AV-receivere har typisk en indstilling til at justere lydens forsinkelse, så den passer til billedet.
2. Kanalerne skal ankomme samtidig. Lyd bevæger sig ca. 343 m/s i luft ved 20 °C, altså ca. 2,9 ms pr. meter. Står højttalerne i forskellig afstand fra lyttepladsen, kan forskellen udlignes med forsinkelse. ITU’s anbefaling BS.775 beskriver, at side- og baghøjttalere ikke bør stå tættere på lytteren end fronthøjttalerne, medmindre der lægges en udlignende forsinkelse ind.

Kalibreringen i en receiver kan måle og udligne forskelle mellem kanalerne. Se kalibrering og placering.

Hvorfor bruges almindelig Bluetooth sjældent til flerkanals surround?

Bluetooths profil til lydstreaming, A2DP, bærer lyd i én retning og højst to kanaler stereo. Standardkodeken SBC er obligatorisk, mens andre kodeker er valgfrie. Flerkanals surround kræver derimod, at flere højttalere hver modtager sin egen kanal, og at kanalerne spilles synkront. Det er ikke det, en enkelt A2DP-forbindelse er beskrevet til.

Det er en af grundene til, at trådløse surroundsæt typisk bruger en anden forbindelse mellem sender og højttalere, fx en Wi-Fi-variant eller en dedikeret standard. Bluetooth kan til gengæld bruges til at streame stereo fra fx en telefon til en soundbar eller en enkelt højttaler.

Placering af sendere og modtagere

• Bagre højttalere. I 5.1 angiver ITU’s anbefaling BS.775 en placering inden for 100–120° fra centerretningen, og præcis placering er ikke nødvendig. Se placering af surroundhøjttalere.
• Afstand til senderen. Jo kortere og mere åben vej radiosignalet har, desto mindre risiko for udfald. Store metalgenstande, tykke vægge og mange andre trådløse enheder i samme bånd kan påvirke forbindelsen.
• Strøm. Hver enhed skal stå ved en stikkontakt eller have et opladet batteri. Planlæg derfor placeringen ud fra både lyd og strøm.
• Subwoofer. Dybe toner er svære at lokalisere, så subwooferen kan placeres friere end de øvrige højttalere. Se subwoofer og bas.

Fordele og begrænsninger

Fordele

• Ingen signalkabler til bagre højttalere og subwoofer hen over gulvet eller gennem væggen.
• Fleksibel placering af de trådløse enheder, så længe der er strøm og forbindelse.
• Opsætningen kan holdes enkel, når soundbar og trådløse enheder hører til samme system.

Begrænsninger

• Hver enhed skal have strøm.
• Forsinkelse og synkronisering kan kræve justering.
• Forbindelsen kan påvirkes af afstand, byggematerialer og andre trådløse enheder.
• Soundbars passer ofte kun med producentens eget tilbehør og kan sjældent opgraderes.
• Hvilke lydformater der understøttes, afhænger af soundbaren eller receiveren. Se AV-receiver og lydformater.

Introduktion til emnet som helhed findes på forsiden om surround sound.