Spring til indholdet

Trin 3 af 4 · Tilslut

AV-receiver og forstærker: hvad de gør i et surroundanlæg

Hvad en AV-receiver gør: dekodning, forstærkning, HDMI, bass management og rumkorrektion. Forskel på receiver og processor, kanaler og impedans.

Opdateret

Bagpanel på en AV-receiver med farvede højttalerterminaler og flere HDMI-indgange
AI-genereret billede

En AV-receiver, også kaldet en surround receiver eller en surround sound forstærker, er den centrale enhed i et traditionelt surroundanlæg. Den modtager lyd og billede fra flere kilder, dekoder flerkanals lydformater, forstærker lyden til højttalerne og sender billedet videre til tv’et. AV-receivere bruges både i hjemmebiografer og i hi-fi-anlæg.

Hvad gør en AV-receiver?

  • Samler kilderne. Tv-boks, afspillere og spillekonsoller kan sluttes til receiveren, som skifter mellem dem. HDMI er blevet standard til lyd og billede gennem receivere, og moderne modeller kan lade bl.a. 4K-billede, HDR, ARC, eARC og objektbaseret lyd passere. Se tilslutning.
  • Dekoder lyden. Receiveren har dekodere til lyd med mere end to kanaler, fx Dolby Digital, DTS, Dolby TrueHD og DTS-HD Master Audio, og nyere modeller kan også dekode objektbaserede formater som Dolby Atmos og DTS:X. Formaterne er forklaret under lydformater.
  • Forstærker signalet. En stereoreceiver har to forstærkerkanaler, en AV-receiver flere. Fem kanaler (5.1) er standard, og 7.1-modeller blev mere almindelige i 2010’erne. Subwooferkanalen sendes som regel som linjesignal til en aktiv subwoofer, der har sin egen forstærker.
  • Styrer bassen. Bass management sender bassen fra alle kanaler til de højttalere, der kan gengive den, enten hovedhøjttalerne eller subwooferen. LFE-kanalen er ikke det samme som subwooferkanalen: Uden subwoofer sendes LFE til hovedhøjttalerne. Enklere receivere har ofte en fast delefrekvens, tit 80 Hz. Se subwoofer og bas.
  • Korrigerer for rummet. De fleste nye receivere har indbygget rumkorrektion og leveres med en mikrofon. Systemet måler rummets impulsrespons på lyttepladsen og beregner filtre, der tilpasser lydtrykket til en målkurve. En perfekt korrektion gælder kun præcis der, hvor der blev målt. Se kalibrering.
  • Tilbyder ekstra funktioner. Lydprogrammer, der efterligner akustiske rum, enkle equalizere, radio og netværk eller streaming kan forekomme, men ingen af dem er en nødvendig del af en receiver.

Receiver, AV-forforstærker og effektforstærker

En forforstærker giver spændingsforstærkning, men ingen nævneværdig strømforstærkning. Effektforstærkeren leverer den højere strøm, der skal til for at drive højttalerne. En receiver har begge dele i samme kabinet.

En surround sound processor, også kaldet en AV-forforstærker, tager sig af kildevalg, dekodning, bass management og rumkorrektion, men har ikke indbyggede effektforstærkere. Den kræver derfor en eller flere separate effektforstærkere. Receiveren samler alt i én enhed.

Enhed Indeholder Kræver ekstra
AV-receiver Indgange, dekodning, forforstærker og effektforstærkere til flere kanaler Højttalere og evt. aktiv subwoofer
Surround sound processor (AV-forforstærker) Indgange, dekodning, bass management og rumkorrektion Separate effektforstærkere og højttalere
Effektforstærker Forstærker signalet til det niveau, højttalerne skal bruge Processor eller forforstærker, der leverer signalet

Adskilte enheder bruges, hvor man vil sammensætte processor og forstærkere hver for sig, eller hvor receiverens egne forstærkere ikke slår til. Bruges separate effektforstærkere, skal processoren kunne sende signalet videre til dem.

Kanaler og højdekanaler

Antallet af kanaler er den vigtigste tekniske forskel mellem receivere. En 5.1-receiver kan drive fem højttalere og sender subwooferkanalen videre, mens en 7.1-receiver kan drive syv. Tredje tal i betegnelser som 5.1.2 og 7.1.4 er antallet af højdehøjttalere, så 7.1.4 betyder syv højttalere i lytteniveau, fire i højden og en subwoofer. Hver højttaler får typisk sit eget par højttalerledninger fra receiveren, og antallet af forstærkede kanaler sætter derfor en grænse for, hvor mange højttalere receiveren kan drive direkte.

Til Dolby Atmos hører et hjemmesystem med en kompatibel højttaleropstilling, et tv eller en afspiller og en AV-receiver (eller en processor) med en såkaldt renderer til objektbaseret lyd. Formaterne og opstillingerne er beskrevet under Dolby Atmos og højdekanaler og kanalformater.

Impedans og effekt

Den mest almindelige nominelle impedans for højttalere er 8 Ω. 4 Ω og 16 Ω bruges også, men 16 Ω findes nu mest i diskantenheder. De fleste transistorforstærkere er bygget til højttalerbelastninger mellem 4 og 8 Ω. En højttalers impedans ændrer sig med frekvensen og kan i bassen komme under den nominelle værdi. Receiverens datablad angiver, hvilket impedansområde den er beregnet til.

Effektangivelser er svære at sammenligne. Nogle producenter angiver spidseffekt i stedet for RMS, og forvrængning, headroom og højttalernes følsomhed spiller også ind. Det er derfor nyttigt at se, hvordan en effektangivelse er målt.

Har man stadig brug for en receiver?

Svaret afhænger af opsætningen:

  • Separate højttalere og subwoofer. Passive højttalere i en 5.1- eller 7.1-opstilling skal have forstærkning og dekodning. Det leverer en receiver, eller en processor med effektforstærkere.
  • Soundbar. En soundbar har forstærker og dekodning indbygget og kobles typisk til tv’et med ét kabel. Den kan til gengæld sjældent opgraderes og passer ofte kun med producentens eget tilbehør.
  • Trådløse højttalere. Sæt med trådløse enheder har typisk forstærkere i højttalerne, men skal stadig have strøm hver for sig. Se trådløs surround.
  • Mange kilder. Mange apparater, der alle skal have lyd og billede til samme tv og de samme højttalere, er det, en receiver er bygget til. Hvis kilderne er få, og tv’et allerede kan sende lyden videre med ARC eller eARC, er behovet mindre.

Der er altså ikke ét svar. Det afhænger af antal højttalere, antal kilder, plads og ønsket om at kunne udskifte enkeltdele.

Hvad kan man se efter?

  • Antal kanaler. Passer receiverens forstærkerkanaler til den opstilling, man ønsker, fx 5.1, 7.1 eller en opstilling med højdehøjttalere?
  • HDMI. Antal indgange og udgange, om der er eARC, og om receiveren kan lade tv’ets billedformater passere.
  • Udvidelse. Om receiveren kan kobles til en ekstern effektforstærker og flere subwoofere, hvis anlægget skal kunne udvides.
  • Formater. Dolby Digital, DTS, Dolby TrueHD, DTS-HD Master Audio samt Dolby Atmos og DTS:X, hvis de skal bruges.
  • Rumkorrektion. Om en mikrofon følger med, og om afstand, niveau og delefrekvens kan justeres manuelt.
  • Impedansområde og effekt. Om dataene passer til højttalerne, og hvordan effekten er angivet.
  • Plads og betjening. Receiverens størrelse og betjening med fjernbetjening eller via tv’et med CEC.

Opstillingen afsluttes normalt med en kalibrering. Introduktion til emnet findes på forsiden om surround sound.

Spørgsmål og svar

Hvad gør en receiver?

En AV-receiver modtager lyd og billede fra flere kilder, dekoder flerkanals lydformater, forstærker signalet til flere højttalere og sender billedet videre til tv'et. De fleste nye modeller har også indbygget rumkorrektion og en medfølgende mikrofon.

Har man stadig brug for en receiver?

Det afhænger af opsætningen. Passive højttalere i en 5.1- eller 7.1-opstilling skal have forstærkning og dekodning, som en receiver leverer. En soundbar har det indbygget og er et alternativ, men kan sjældent opgraderes.

Hvad er forskellen på en receiver og en surround sound processor?

En receiver har forforstærker og effektforstærkere i samme kabinet. En processor, også kaldet AV-forforstærker, tager sig af kildevalg, dekodning og signalbearbejdning, men har ikke indbyggede effektforstærkere og kræver derfor separate effektforstærkere.

Kilder