Test og kalibrering af surroundlyd

En surround sound test kontrollerer tre ting: at hver kanal spiller i den rigtige højttaler med rigtig polaritet, at niveau og tidsforhold er ens ved lyttepladsen, og at bassen spiller sammen med resten. Resten er finjustering med mikrofon og ører.

Før testen

Højttalerne skal stå på plads ifølge placering af surroundhøjttalere. Formatet skal stemme overens mellem kilde og receiver. Se kanalformater, lydformater og tilslutning. I receiverens menu angives, hvilke højttalere der er tilsluttet, og om en subwoofer indgår. Bass management er forklaret under subwoofer og bas.

Surround sound system test: fire kontroller

1. Testsignaler: lyserød støj

Lyserød støj har samme energi i hver oktav. Energien ved hver enkelt frekvens falder ca. 3 dB pr. oktav. Hvid støj har til sammenligning samme energi ved alle frekvenser. Lyserød støj bruges til at teste højttalere. En målemikrofon på lyttepladsen sender signalet til en analysator, og der justeres med en equalizer.

Mange receivere har indbygget testsignal, og der findes testfiler med lyserød støj og kanalnavne. Signalet er stabilt og kendt, så niveauet kan sammenlignes fra højttaler til højttaler.

2. Kanaltest og polaritet

Testtonen skal komme fra den højttaler, der hører til kanalen. Rækkefølgen varierer. Standarden ANSI/CEA-863-A bruger front venstre, front højre, center, subwoofer, side venstre, side højre, bag venstre og bag højre. Der kontrolleres især:

• at venstre og højre ikke er byttet
• at side- og baghøjttalere er rigtigt placeret i 7.1
• at højdekanalerne kommer fra loftet, og at top front og top rear ikke er byttet (se Dolby Atmos)
• at tonen i center kommer fra midten af billedet

Polariteten skal være ens, altså plus til plus og minus til minus ved alle højttalere. En højttaler med vendt polaritet kan give tyndere bas og et mere diffust lydbillede. Automatisk rumkorrektion finder polaritet ud fra fortegnet på målingens top og viser ofte en advarsel.

3. Niveauafstemning

Målet er samme niveau fra alle højttalere ved lyttepladsen. En lydtryksmåler eller receiverens mikrofon sættes i ørehøjde på lyttepladsen, lyserød støj afspilles i en kanal ad gangen, og kanalniveauerne justeres, til aflæsningerne er ens.

Målere har forskellige vægtningskurver. C-vægtning har sine −3 dB-punkter ved 31,5 Hz og 8 kHz og er normaliseret til 0 dB ved 1000 Hz. Retningslinjerne for Atmos beskriver en kalibrering, hvor hver fuldbåndshøjttaler justeres til samme C-vægtede lydtryk.

Testsignaler afspilles ved moderat lydstyrke. Meget høj lyd i længere tid kan skade hørelsen.

4. Afstand og forsinkelse

Afstanden fra hver højttaler til lyttepladsen indtastes i receiveren eller måles af automatikken, så lyden når lytteren på samme tid. Lyd bruger ca. 2,9 ms pr. meter. Står fronthøjttalerne 3,5 m væk og en surroundhøjttaler 2,0 m væk, forsinkes surroundkanalen med ca. 4,4 ms. ITU-R BS.2051 angiver en nøjagtighed på 100 µs for tidsjustering, som svarer til ca. 3,4 cm. Regnestykket står under placering. Står fronthøjttalerne på en lige linje, kan centerkanalen kræve en forsinkelse.

For opadvendte Atmos-højttalere regnes afstanden som vejen via loftet, altså fra højttaleren til loftet plus fra loftet til lyttepladsen. Automatikken kan ramme forkert her.

Automatisk rumkorrektion med mikrofon

De fleste nye AV-receivere har indbygget rumkorrektion og leveres med en mikrofon. Se AV-receiver. Korrektionen måler rummets impulsrespons på lyttepladsen og beregner filtre, der tilpasser lydtrykket til en målkurve. Forsinkelsen for hver kanal findes ud fra placeringen af impulstoppen, polariteten ud fra toppens fortegn.

En perfekt korrektion gælder kun præcis der, hvor der blev målt. Efter en automatisk kørsel kan det kontrolleres, at:

• de målte afstande svarer til en måling med målebånd
• ingen kanaler er markeret med vendt polaritet, medmindre højttaleren er konstrueret sådan
• niveauet for subwoofer og opadvendte højttalere lyder rimeligt og om nødvendigt justeres manuelt

En equalizer kan kun rette rumresonanser på én lytteplads. Baggrunden står under rumakustik.

Subwooferniveau og fase

Subwooferens niveau stilles, så den bas, der flyttes fra hovedhøjttalerne, spiller lige så højt som hovedhøjttalerne i deres eget frekvensområde. LFE-kanalen er konventionelt 10 dB højere end hovedkanalerne. En bredbåndet lydtryksmåler viser ikke den forskel, fordi kanalen kun dækker bassen. Det kræver en frekvensselektiv måler, eller finjusteringen overlades til receiverens automatik og lytning.

Polaritetsomskifteren på subwooferen har to stillinger, 0° og 180°. Typisk vælges den stilling, der giver fyldigst og jævnest bas på lyttepladsen. Subwooferens afstand indtastes som de øvrige.

Lyttetest med kendt materiale

Til sidst afspilles musik og film, man kender godt. Der lyttes efter, at:

• dialog og stemmer ligger foran, i midten af billedet
• effekter bevæger sig jævnt rundt uden huller mellem front og surround
• bassen er jævn og ikke dominerer eller forsvinder på enkelte toner
• højdekanalerne giver lyd fra oven, hvis anlægget har dem

Lyder noget forkert, kan man gå tilbage til kanaltest, polaritet og niveau. Testen kan gentages fra flere siddepladser og efter, at højttalere eller møbler er flyttet. Forskellene mellem en soundbar og enkelte højttalere er beskrevet under soundbar eller højttalersæt. Trådløse systemer indstilles efter de samme principper, se trådløs surround. Overblikket findes på forsiden om surround sound, og fagudtrykkene står i ordbogen.